FIRE er et akronym for Financial Independent Retire Early. Betegnelsen dækker over en livsstil, hvor éns mål er at opnå finansiel uafhængighed og dermed muligheden for at gå på pension langt tidligere end den normale folkepensionsalder.
Ved at gøre brug af FIRE-konceptet kan finansiel uafhængighed være meget længere inde for rækkevidde end man måske skulle tro. Og mon ikke det er de fleste, der godt kunne tænke sig at være økonomisk uafhængige og ikke behøve at gå på arbejde, og ikke behøve at tænke på hvor pengene til huslejen og alle regningerne skal komme fra næste måned?
Økonomisk uafhængig
Hvad vil det egentlig sige at man er økonomisk uafhængig? Det vil vi i denne artikel dykke ned i, og prøve at forklare nærmere, så du bagefter gerne skulle have en klar forståelse for, hvad konceptet dækker over. Og ikke mindst hvordan du selv kan opnå det ved at følge FIRE principperne, som vi vil beskrive nærmere i det følgende.
Sådan opnår du FIRE
Det kan forekomme svært og langt ude for rækkevidde at opnå FIRE og økonomisk uafhængighed, men faktisk er det nogle ret simple tiltag, der skal til, og man behøver ikke at være et finansielt geni, for at efterleve dem. Her er, hvad du skal gøre for at opnå FIRE:
- Forøg din indtjening
- Nedsæt dit forbrug
- Investér løbende af din indtjening (minimum 10% – afhængig af din alder og hvor hurtigt du vil opnå FIRE m.m.)
Det lyder nemt, ikke? Det er naturligvis noget sværere rent faktisk at føre det ud i livet.
Lad os kigge på de tre tiltag ét for ét:
Forøg din indtjening
Forøg din indtjening – hvordan skal man gøre det? Hvis vi antager at du har et job i forvejen, så har du en indtjening, men hvordan kan du forøge den? Det kan fx gøre ved at bede om lønforhøjelse, eller hvis du har et job, hvor der er mulighed for at tage ekstra vagter, nattevagter, eller lignende, kan du gøre det.
Du kan også prøve at finde et andet job, hvor du får mere i løn, eller du kan prøve at lave en såkaldt “side hustle”, eller bibeskæftigelse, hvor du kan tjene lidt ekstra. Det kunne fx være en eller anden skill, som du har, og som andre er villige til at betale penge for. Det kan være at du kan finde ud af at lave grafisk design, webdesign, eller noget helt tredje, som du kan lave i din fritid og tjene ekstra på ved fx at udbyde det på et platform såsom Fiverr.
Derudover findes der også ting, som fx at svare på spørgeskemaer online, eller deltage i medicinske forsøg, eller donere sæd, hvilket giver 500 kr. pr. donation. Der er mange muligheder – nogle mere profitable end andre.
Nedsæt dit forbrug
At nedsætte sit forbrug er meget svært for mange mennesker. Det skyldes at når man først har vænnet sig til én måde at leve på og bruge sin penge på en bestemt måde, så føles det som en stor forandring, nærmest et indgreb i éns livsstil. I Danmark har de fleste et ganske stort forbrug, og mange bruger alle de penge, de får i løn, så de går i lige omkring nul, eller måske endda også i minus, ved månedens udgang.
Men det gør jo ikke så meget tænker de, for der går jo en ny løn ind til den første.
Hvis man vil opnå FIRE og dermed økonomisk uafhængighed, er det helt essentielt at man tænker over, hvad man bruger sine penge på, og at man sætter sit forbrug ned, for på den måde at have penge til overs til at kunne investere for. Det er en rigtig god idé at lave et budget over sin økonomi, så man får et overblik over, hvad man kan skære ned på. Det er desuden også en god idé at begynde med at bygge en opsparing op af en vis størrelse, inden man begynder at investere. Denne opsparing kan man så bruge til uforudsete udgifter såsom større tandlægeregninger, håndværkerregning, bilreparation m.v.
Sådan kan du skære ned på dit forbrug
Hvis man vil skære ned på sit forbrug, er det også en god idé at gennemgå alle de forskellige abonnementer, man har. Fx streaming-, tv-abonnement og mobil-abonnement, og enten undersøge om man kan få det billigere et andet sted, eller om man virkelig behøver den store dyre tv-pakke, både Netflix og HBO og så videre. Her kan der være en del penge at spare hver måned.
Man kan også overveje om det virkelig er nødvendigt at have den nyeste telefon på markedet, eller om man egentlig godt kan nøjes med en ældre model. Når det kommer til stykket, har man så virkelig brug for et kamera, der tager billeder i højeste mulige opløsning, og alle de andre ekstra ting en smart phone kan?
Når man får/køber en ny ting fx en mobiltelefon, giver det en form for lykkefølelse, eller glæde ved tingen. Men sagen er at denne glæde ofte aftager allerede efter et par uger, og man får heller ikke rigtig brugt alle de ting, den kan. Man bruger den bare til at snakke i og gå på nettet med – ikke noget man absolut behøver en telefon til 6000 kr. for at gøre.
Investér minimum 10% af din indtjening
Det sidste tiltag siger at man som tommelfingerregel skal investere minimum 10% af sin indtjening og gerne mere. Dette kaldes investeringsraten, og det giver sig selv at jo højere procentdel af sin løn, man investerer om måneden jo hurtigere kan man opnå FIRE / økonomisk uafhængighed, da jo flere penge, man har investeret jo flere penge har du ude og arbejde for dig, og opnå afkast af.
Hvad skal man investere i?
Hvis man har sat sig for at man gerne vil opnå FIRE ved at følge ovenstående tiltag, er et nærliggende spørgsmål, hvad man skal investere i. Og her lyder den gængse anbefaling at man investerer i investeringsforeninger, eller såkaldte indexfonde, fremfor at investere i enkelte aktier.
Årsagen til at man ikke anbefaler enkelte aktier såsom fx Tesla, Vestas, Novo Nordisk, Coca Cola og så videre, er at det er for risikabelt at gøre hele, eller størstedelen af sin samlede investering afhængig af, hvordan det går med enkelte selskaber. Og selvom det, eller de selskaber, man investerer i har klaret sig godt og givet et godt afkast i de sidste mange år, er det på ingen måde en garanti for at det vil fortsætte på den måde fremover. Der kan ske mange uforudsete ting, som vil have negativ indflydelse på netop det, eller de selskaber, man har investeret i, hvilket får kursen til at falde drastisk, hvorefter det måske vil tage mange år at komme op på samme niveau som før. Eksempler på, hvad der kunne ske er fx finanskrisen, coronakrisen, krigen i Ukraine m.v.
Indexfonde
Anbefalingen er i stedet at investere i indexfonde, der har en stor spredning. Stor spredning betyder at fonden investerer i mange forskellige selskaber, i forskellige lande og i forskellige sektorer. Det vil sige at når du køber værdipapirer i en indexfond, investerer du faktisk i alle de mange forskellige selskaber, der indgår i fondens portefølje fremfor kun ét selskab.
Dette gør at din investering ikke er lige så sårbar og udsat, som hvis du kun havde investeret i ét (eller to, eller fem, eller ti) af de selskaber, der indgår i fondens samlede portefølje, som typisk er flere hundrede forskellige selskaber. Hvis det går dårligt for fx 5 af selskaberne i fondens portefølje, vil det ikke have den store påvirkning på den specifikke indexfonds kurs, da de mange andre selskaber vil opveje at det går dårligt for et mindre antal af det samlede antal selskaber, der indgår i fondens portefølje.
Globale indexfonde
Så investerer man fx i en global indexfond, vil den inkludere selskaber fra hele verden og i mange forskellige sektorer såsom IT, medicin, teknologi, industri, energi, råvarer, forsyning, finans osv. Dette gør at man er rigtig godt dækket ind, hvis der skulle opstå problemer i et specifikt land, eller en specifik branche.
Hvis man fx køber en dansk indexfond, som sin eneste investering, er man stadig bedre stillet, end hvis man køber en enkeltaktie i fx Maersk. Men man er stadig dårligt stillet, hvis der opstår en national krise i Danmark, der påvirker alle, eller de fleste danske selskaber. Det er altså mere sikkert at sprede sin investering ud, og på den måde mindske sin risiko. “Spredning er redning”, som man siger.
Hvis man har planer om at beholde sine aktier i lang tid, og det har man typisk, når man er interesseret i FIRE, så er der penge at spare ved at vælge at investere i indexfonde, der er passivt forvaltede, da de har lavere årlige omkostninger end aktivt forvaltede indexfonde.
Årlige omkostninger
Der er også penge at spare ved at vælge udenlandske indexfonde – de såkaldte ETF’er. ETF står for Exchange Traded Fund, som oversat til dansk betyder en børshandlet fond. Grunden til at der er penge at spare ved at vælge dem, er at de som regel har en del lavere årlige omkostninger (forkortet: ÅOP). Typisk ligger de i omegnen af 0,3%, hvor de danske indexfonde typisk ligger på omkring 1%.
Med 1% betyder det at for hver 1000 kr., du har investeret i indekset, går 10 kr. om året til omkostninger. Det lyder ikke af meget, men hvis det drejer sig om fx 100.000 kr., du har investeret og du har det i fx 25 år, så bliver det en ganske betragtelig sum penge, du sparer ved at vælge den med de laveste omkostninger.
I dette eksempel med 100.000 kr. med 1% i årlige omkostninger, vil det løbe op i: 25.000 kr.
Og i eksemplet med 100.000 kr. med 0,3% i årlige omkostninger (ÅOP), vil det kun løbe op i 7500 kr.
Her bliver det tydeligt at der er mange penge at spare – i dette tilfælde 17.500 kr. ved at vælge en indexfond med en lav årlig omkostning.
Hvis du vil vide mere om, hvordan man kommer i gang med at investere i aktier, så tjek vores artikel: Investering for begyndere.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om FIRE
- Hvad står FIRE for?
FIRE står for Financial Independent Retire Early, som på dansk betyder Finansiel Uafhængig Tidlig Pension. - Hvordan opnår man FIRE?
Man opnår FIRE ved at have investeret en formue svarende til 25 x sit års forbrug